🔸 DELE 🔸 VOVE 🔸 DRAGE OMSORG🔸Miror - Hundahl Consult er en uafhængig rådgivningsvirksomhed, der hjælper og inspirerer små og mellemstore virksomheder til at investere rigtigt i ”den bløde del” af virksomhedens ressourcer. Under overskriften dele-vove-drage omsorg giver vi sparring til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner.  
Miror
Tjek på samarbejdet

Tjek på samarbejdet

Når der er mere end én til at træffe beslutninger, kan det godt blive ”bøvlet”.

Men sådan behøver det ikke være, for med et solidt fundament for samarbejdet er mange forhold afklaret på forhånd.

Når fundamentet for samarbejdet er på plads, og samarbejdet er løbet godt i gang, vælger de fleste et ”årligt eftersyn”.

Sammen er vi flyvende. Foto/©Miror

Det ”årlige eftersyn” byder på tilbageblik på året, der gik og en indgående drøftelse af evt. opståede udfordringer i samarbejdet. Derefter sætter deltagerne mål for det kommende år, aftaler roller, fordeler opgaver og laver konkrete aftaler om ugentlige møder m.v. – alt sammen faciliteret af Miror, som også følger op efter behov.

Miror har god erfaring med at hjælpe samarbejdspartnere med at opbygge fundamentet for velfungerende teams og samarbejder som fx:

  • generationsskifter m/u tidligere ejer i ejerkredsen
  • glidende generationsskifter over længere tid
  • delt ejerskab mellem flere eksterne ejere
  • bestyrelser i små og større frivillige organisationer

Miror byder endvidere på 10 års erfaring fra aktiv bestyrelsespost i en fondsbestyrelse og har således indgående kendskab til bestyrelsesarbejde og de mekanismer, der er i spil.

Foto/©Miror